Behandlinger og priser

wellness-589770_640

 

Behandlinger og priser


DD00797_1TCM-Akupunktur

 

TCM-Akupunktur er et gammelt kendt behandlingssystem, som kineserne har arbejdet med i flere tusinde år med stor effekt ved kropslige  smerter og ubalancer. Vestlige sundhedsarbejdere har langt om længe taget disse metoder til sig, så man som forbruger nu har mulighed for at få forløst kroppens smerter på en naturlig, hurtig og effektiv måde.

Jeg benytter sterile og nikkelfrie akupunkturnåle.

Første akupunkturbehandling afsættes 1,5 time – pris 650 kr.:

•Samtale med udgangspunkt i dine lidelser
•Tunge- og pulsdiagnose
•Behandlingsforløb planlægges
•TCM-akupunkturbehandling foretages

Efterfølgende akupunkturbehandlinger afsættes 1 time – pris 475 kr. :

•Opfølgning på tidligere behandling
•Tunge- og Pulsdiagnose
•Behandling
•Vurdering af videre behandlingsforløb


DD00738_1Klassisk kropsmassage

 

En fuld terapeutisk kropsmassage i Nordlysstilen, med varierede strøg, individuelt tilpasset din krops behov og spændingstilstande. Du får lov at mærke dybden ved at muskulaturen i hele kroppen afspændes. Der er tid til at synke ned i kroppens forskellige spændingstilstande med denne form for massage.

Første behandling afsættes 2 timer – pris 800 kr.

Første gang du kommer til en fuld terapeutisk kropsmassage tager vi udgangspunkt i dine kropslige ubalancer. Der er mange måder at arbejde med kroppen på, og ud fra denne samtale vil vi sammen planlægge, hvordan du ønsker, at vi arbejder med dine smerter. Det kan gøres på mange måder ud fra min vifte af behandlingsmetoder. Men det vigtigste er, at behandlingsformen tiltaler dig.

•Samtale med udgangspunkt i dine lidelser
•Dyb fuld kropsmassage

 

Efterfølgende fuld kropsmassage – der afsættes 1,5 time –  pris 650 kr.:

•Dyb fuld kropsmassage


DD00793_1Afspændingsmassage

 

En blid afspændingsmassage med lange rolige strøg, hvor der primært arbejdes i de yderste muskellag og ved at løsne bindevævet.

Meget afstressende.

Du skal afsætte 1 1/4 time til behandlingen – pris 550 kr.

Du kan også bestille en traditionel rygmassage eller en andel delmassage. Her skal du afsætte 40 min. – pris 325 kr.


DD00814_1Klangmassage efter Peter Hess

 

Klangmassage bygger på ældgamle erfaringer om lydes og klanges virkning fra den mere end 5000 år gamle indiske helbredelseskunst.

I den østlige forestilling udspringer mennesket af lyd og er fortsat i sit inderste en vibration eller klang hvor mennesket er i harmonisk samklang med sig selv.

Peter Hess har udviklet metoden på baggrund af mangfoldige erfaringer og research i Tibet og Nepal. Metoden er udviklet sammen med Prof. Dr. Gert Wegner, som har forsket og indsamlet erfaringer om traditionel musiks virkning på sindet og kroppen.

Peter Hess har gennem sine mangeårige erfaringer fra egen praksis tilpasset klangmassagen, så den fungerer for mennesker, der lever i en vestlig kultur.

I Tyskland og Østrig har klangmassage været kendt igennem mere end 35 år og således fået stor udbredelse.

I 2006 var jeg blandt det første hold klangterapeuter, som blev uddannet i Danmark. Det var med en vis sund skepsis og nysgerrighed jeg tilmeldte mig uddannelsen. Denne skepsis blev hurtigt lagt væk, da jeg først havde erfareret hvor afslappende og behagelig en klangmassage opleves. Det skal prøves for at forstå denne specielle behandlingsform.

Du skal afsætte 1¼ time til sessionen. Pris: 550 kr.


DD00794_1Behandlingsmetoder som Tensegrity, Metamorphe Teknik eller andre Terapeutisk Berørings-teknikker

 

Klangmassage, Cranio Sakral Terapi, Tensegrety og andre af de nænsomme behandlingsteknikker kan enten stå alene eller kombineres med f.eks. en længerevarende massagebehandling på 2 timer. Den afsatte tid vil så være udgangspunkt for behandlingen og koster 800 kr.

Ønskes behandling hvor man ikke afklædes, så er Cranio Sakral Terapi, Klangmassage eller Tensegrety idelle behandlingsformer.

 

Ring og hør nærmere.


UndervisningDD00799_1

 

De fleste mennesker sidder stille foran computer, TV eller når vi transporterer os fra sted til sted. Kroppen har brug for at være i bevægelse for at fungere optimalt, og vældig mange sidder eller står rigtig meget stille både på jobbet og i fritiden. Energien og flowet i kroppen stagnerer eller blokerer og smerter opstår. Massage, akupunktur og andre forskellige kropsbehandlinger aktiverer energien i kroppen, og medfører lindring af smerter som ved en mere målrettet behandlingsindsats lindre eller i bedste fald fjerne smerterne. 

For at øge kropsbevidstheden hos de unge nyder jeg at undervise mennesker mellem 14-18 i massage. Jeg har de sidste mange år undervis på landets Midt- & Østtjyske Ungdomsskoler, hvor vi over et par dage ad gangen fordyber os i at lære massagens kunst og mærke, hvad det gør ved kroppen både at give og modtage en massage.

Kender du til en gruppe af mennesker, som også gerne vil lære om massage, så kontakt mig gerne. Er gruppen mellem 14-18 år, så kan jeg altid finde en plads på et eksisterende hold at starte på. Men nye grupper kan også etableres.

Ring mig gerne op for yderligere oplysninger. Jeg er altid åben for nye spændende tiltag. Har gennem årene deltaget i flere forskellig spænde arrangementer som Massage i telt ved søbredden, Massage til kongresser eller større arrangementer, Massage på forskellige messer, massage i forbindelse med polterabend og forskellig kvindearrangementer – ja, kun fantasien sætter grænsen.


Enhver behandling tilrettelægges i samarbejde med behandlingsmodtageren, som tager ansvar for sin egen proces. Det vil altid være et spørgsmål om samarbejde behandlingsmodtager/terapeut imellem.